Gratis Babybox'e

Der gik ikke mange dage fra de to streger viste sig til jeg surfede efter de gratis babyboxe, man kan få rundt omkring til de var bestilt. Jeg har fået/bestilt følgende:

Babysam.dk
De har en god samling af sager og den kan bestilles her
Eneste minus ved den er at man oplyser sit telefon nr. og skal acceptere at man kan få opkald fra diverse telesælgere. Der kan man jo så oplyse det nummer man har på sit mobile bredbånd, fax eller andet hvis man er lidt snedig. Jeg er blevet godt kimet ned af hemmelige numre siden jeg meldte mig til i hvert fald. Ikke at jeg tar dem dog :) Boxen kan afhentes i hvilken som helst Babysam butik

Rema1000
Rigtig fed pakke, med en masse brugbarer ting, bla bleer, engangsvaskeklude, babyshampoo og lign. Den kan man bestille lige her. Den kan derefter hentes i den lokale Rema1000 som du nu vælger at få den sendt til.

Matas Babyclub
De fleste tøser er vist allerede medlem i Club Matas og ved at også melde sig ind i deres babyclub kan man afhente en fin lille pose med lidt forskellige sager i, bla. vareprøver og nogen blade. Den kan afhentes hvornår man vil i en hvilken som helst Matas, efter man har tilmeldt sig Babyclubben, ved at fremvise sit medlemskort.
Libero.dk
De har Libero Klubben, som man kan melde sig ind i. Her vil man ca. 2 mdr. før fødslen modtage et gavebevis som kan indløses i den nærmeste Føtex, Bilka eller A-Z butik. Denne har jeg ikke fået endnu, men udfra teksten så indeholder den bleer, svanemærket babypleje, lidt til familien og mor. Herefter vil man modtage et bevis når barnet er ca. 6 mdr. med invitation til at prøve nogen bleer sammen med sin mødregruppe og når barnet nærmer sig 1 års fødselsdagen får man endnu en gaveboks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar