torsdag den 29. marts 2012

Tøj...

Et klik inde hos HM og så lander det her lille sæt hjemme hos os.. Synes det er så sødt :D Håber i øvrigt ik jeg får en kæmpe baby som så ikke kan passe det :P Ville jo være lidt ærgerligt!

onsdag den 21. marts 2012

Maven...

Ja den vokser og vokser.. I følge babyappen så er livmoderen nu på størrelse med en fodbold :o Det er alligevel en del.. Nå men her er vi så snart 6 mdr henne! Tiden flyver sgu da lige pludselig.. Synes det var igår jeg tissede på den lille pind :P Jeg kan i det mindste stadig være i mine yndlingslapaf bukser! 

fredag den 16. marts 2012

De gratis goder...


Der gik ikke mange dage fra de to streger viste sig til jeg surfede efter de gratis babyboxe, man kan få rundt omkring til de var bestilt. Jeg har fået/bestilt følgende

Babysam.dk
De har en god samling af sager og den kan bestilles her
Eneste minus ved den er at man oplyser sit telefon nr. og skal acceptere at man kan få opkald fra diverse telesælgere. Der kan man jo så oplyse det nummer man har på sit mobile bredbånd, fax eller andet hvis man er lidt snedig. Jeg er blevet godt kimet ned af hemmelige numre siden jeg meldte mig til i hvert fald. Ikke at jeg tar dem dog :) Boxen kan afhentes i hvilken som helst Babysam butik

Rema1000
Rigtig fed pakke, med en masse brugbarer ting, bla bleer, engangsvaskeklude, babyshampoo og lign. Den kan man bestille lige her. Den kan derefter hentes i den lokale Rema1000 som du nu vælger at få den sendt til.

Matas Babyclub
De fleste tøser er vist allerede medlem i Club Matas og ved at også melde sig ind i deres babyclub kan man afhente en fin lille pose med lidt forskellige sager i, bla. vareprøver og nogen blade. Den kan afhentes hvornår man vil i en hvilken som helst Matas, efter man har tilmeldt sig Babyclubben, ved at fremvise sit medlemskort.
Libero.dk
De har Libero Klubben, som man kan melde sig ind i. Her vil man ca. 2 mdr. før fødslen modtage et gavebevis som kan indløses i den nærmeste Føtex, Bilka eller A-Z butik. Denne har jeg ikke fået endnu, men udfra teksten så indeholder den bleer, svanemærket babypleje, lidt til familien og mor. Herefter vil man modtage et bevis når barnet er ca. 6 mdr. med invitation til at prøve nogen bleer sammen med sin mødregruppe og når barnet nærmer sig 1 års fødselsdagen får man endnu en gaveboks.

mandag den 12. marts 2012

Bamser...

Jeg ville elske at få en af dem her til vores lille guldklump, jeg ved de er superbløde og er næsten sikker på det ville være et hit også hos farmand :) Jeg ved bare ik helt hvilken det skulle være... jeg har jo en mindre forkærlighed til får.. Men synes bare ikke den de har er så sød igen :( Og så er den i øvrigt også et lam... så er det jo ik helt et får alligevel :P
De kan købes som det kan ses på billedet hos liramlarumleg.dk :)

søndag den 4. marts 2012

For kort weekend...

Øv så er weekenden næsten allerede overstået.. Planen for i dag er tøjvask og så afslapning inden den nye arbejdsuge starter. Jeg er stadig plaget af bihulebetændelse til trods for at jeg har været penicillin siden i mandags :( Det er altså bare surt at kroppen ikke rigtig gider slippe det helt...!

Fredag var vi først i Hvidovre og hente puslebord og så kørte vi ud til min mor og hendes kæreste til en omgang suppesteg og is og det var super lækkert og ikke mindst hyggeligt! Min gravide "papsøster" og hendes kæreste var der også. Hun skal føde en måned senere end mig, så vi fik snakket lidt graviditet. I går var også en helt igennem off dag, jeg sad og spillede lidt computer om formiddagen men måtte gå i seng med hovedpine ved en 13 tiden og sov helt til kl.16. Vender nok tilbage i løbet af ugen med et indlæg om gratis babypakker fra diverse butikker :) God søndag derude :)

onsdag den 29. februar 2012

Indkøbt...

Hvis i kigger på siden indkøb kan i nok se der er en del overstreget, så her er lidt af det vi har købt :) Vi startede ud i IKEA med at købe en tremmeseng, en Gulliver til 529 kr. Hertil er købt en sengerand også.
Vi havde egentlig udset os et puslebord i IKEA også, men da vi kom derud synes vi slet ikke det var særlig pænt, så jeg endte med at kigge på dba.dk for et bord vi havde set i Babysam og vi fandt det til ca. halvdelen af nypris. Stokke Care som vi får til 1500 kr. Det jeg lagde mest vægt på da vi kiggede på bordene var at han kommer til at kigge op på mig, mange af de borde som der er ligger babyen med siden til og det synes jeg ikke fungerer så godt for mig.
Udover dette har vi købt dyner, madrasser og sengetøj i henholdsvis Jysk og IKEA.

Gaver...

Vi har fået lidt gaver allerede bla. det her søde tøj fra min kærestes moster aka reservebedstemor. Hvis jeg ikke havde skrevet hvad vi venter i forrige indlæg var der nok ikke nogen tvivl her :P
Og så har vi været så heldige at få en barnevogn, let brugt men i fin stand :) Emmaljunga Edge Duo Combi. Sådan en der kan blive til klapvogn også. Fandt ud af den koster cirka 6000 kr fra ny, så det er en god klat penge sparet!

Og så har vi også fået en masse tøj og legetøj, så den lille kommer vist ikke til at mangle noget :)